18. juni kl.14: Besøg Ole Opfinder

Velkommen i Ole Opfinders forunderlige værksted, hvor luften er tyk af skæve indfald og kugleskøre ideer.

Alt, hvad der kan gå skævt i Ole Opfinders forunderlige værksted, går skævt, og ingen kan vide sig sikre.

I røg og damp kæmper Ole Opfinder med sin genstridige maskine og prøver gennem hele forestillingen at bevise sin genialitet inden for opfinderkunsten.

I bedste Georg Gearløs-stil vælter det frem med det ene mærkværdige påhit efter det andet. 

Alder: 4-9 årige

Billetter koster 20 kr. pr barn – en voksen pr. barn må deltage gratis. Billetter kan købes HER

Husk fornuftigt tøj, da forestillingen foregår udendørs.

Sted: Vestamager Bibliotek, Ugandavej 111

Tid: Lørdag, 18. juni 2022, kl. 14.00-14.40