Hverdagen er tilbage

Sommerferien har for mange af os budt på et brud med hverdagens rutiner og mange flere af de lange dovne dage. 

Men nu er ferien forbi, og hverdagen har endegyldigt meldt sin ankomst med hvad der hører af stressede morgener, madpakker, skoletaskepakning, fodboldtræning, arbejde, skole, børnehaven, vasketøj osv.

Hverdagsting, der nemt kan føles helt uoverskuelige, når man først er kommet ned i gear. Derfor har vil sammensat en håndfuld gode råd, der forhåbentlig gør dagligdagen lidt lettere.

  • Læg en plan for de kommende uger
    Tag et kig i kalenderen og sørg for, at der er sat tid af til de ting, som du inden ferien bare ordnede pr automatik. Det kan være ugentligt indkøb, forberedelse af mad til kommende dage osv. Brug lidt tid på at danne dig et overblik, så du ikke bliver overrasket. Dine dagligvareindkøb kan du fx klare efter aftensmaden – supermarkeder som Rema1OOO har åben til 22 i hverdagene.
  • Start stille og roligt op på jobbet
    Lad være med at kaste dig over de sværeste og mest komplekse opgaver de første dage på jobbet. Hvis du har nogle mere overkommelige opgaver, så start med dem. På den måde oplever du at få noget fra hånden. Når du er oppe i omdrejninger igen, kan du tage fat i de svære ting.
  • Drop fritidsaktiviteter og sport de første par uger
    Både børn og voksne har nydt at slappe af og have mindre på programmet i ferien. Giv jer selv en blød start på hverdagen ved at prioritere mindre pres de første par uger om eftermiddagen og om aftenen. Efter en uge eller to er I kommet op i gear og kan nemt overskue flere aktiviteter.
  • Tag noget af ferien med ind i hverdagen
    Har jeres ferie har budt på lange gåture, brætspil, en ekstra is eller andet, I ikke plejer? Overvej om de ting skal være en del af hverdagen fremover. Måske er det med til at give værdi og et pusterum i hverdagen.
  • Rutiner gør hverdagen lettere
    Når morgenerne skal afvikles gnidningsfrit, og alle skal afsted i en fart, så er rutine og struktur jeres ven. Overvej om tasken skal pakkes aftenen i forvejen. Og hvad med tøjet, borddækning osv? Alt, der kan klares aftenen før, fjerner noget af presset om morgenen. Og så bliver det lettere at komme i gang med dagen på en positiv og rar måde.

 

Og husk … nyd dine hverdage. Dem er der flest af. Og livet behøver ikke at være perfekt for at være skønt!